#det er jeg meget træt af

[greaseonmymouth]

I dag afleverede jeg DVD’en for Marco effekten og lånte Den grænseløse med hjem i stedet, og har nu set den også

Jeg…ved ikke hvad jeg skal mene om den?? Den var sygt mærkelig?? Jeg vidste godt der var noget kult halløj og var forberedt på det, og det syntes jeg sådan set ikke var så mærkeligt igen - måske lidt tamt af en kult at være - men så sendte de Rose ind i kulten?? og hun endte med at blive super forført af den?? Og i mellemtiden leverede Rasmus Bjerg en forestilling af en psykopatisk kunstner som ingen anden, og hvad fanden var det der med Carl og en 30årig søn ud af det blå som selvfølgelig også lige døde før Carl overhovedet vidste det, fordi den mand har åbenbart ikke traumer nok. (Jeg fatter stadig ikke CarlxMona og slet ikke denne version af dem…men i det mindste var Mona ikke gravid i denne film ligesom hun var i bogen, så havde jeg hoppet helt af)

Til gengæld var Rose en hel del mere interessant i denne film end den forrige. Det bedste øjeblik i hele filmen var da hun rev pikken af ham den klamme pedel 🙌🏻

[pastelfarvet]

Kryds lige fingre for at det går godt med leveringen af dem at some point i dag, så jeg snart ikke længere skal være uden my beloved <33

Min yndlingsvibrator det sidste 2,5+ år døde umiddelbart for en måned siden. Sidder med deadline på skriveprojekt og en opgave til studiet, alligevel er det mest produktive jeg har lavet her til aften, endelig at finde ud af hvor jeg kan købe den, og gøre mig overvejelser om HVOR mange jeg kan tillade mig at købe før det bliver mærkeligt

[soelvfisk]

Mødte min nabo i opgangen. Kom til at lyde mega rude. Hun fortalte at hun havde forsøgt at banke på med noget mad til mig her den anden dag. At hun havde hørt mig på den anden side af døren fordi hund gøede en masse. Jeg svarede at den her tid er hård og at jeg sover meget. Hun spurgte om ikke jeg kan høre at folk banker på. Jeg svarede at jeg kan høre hund gø. Så holdt hun en pause og sagde “nåårh… okay…”. En slags stilhed og kølighed i blikket. En distance i kropssproget og så skiftede hun emne til noget smalltalk agtigt, sagde farvel og gik videre ned af trappen. Jeg VED at hendes “nåårh.. okay…” betyder at hun tager min lukkede dør personligt. Hun føler sig fravalgt pga min manglede kapacitet. Og det FRUSTRERER MIG GRÆNSELØST…. for jeg kan ikke formidle ordentligt til mennesker hvor lidt jeg kan. Jeg kan ikke engang selv helt forstå hvor lidt jeg kan. Og når folk så tolker det som manglende lyst eller manglende engagement eller bare snobbethed og arrogance… så sidder jeg ligesom fast i enten at skulle forklare og forsvare mig selv, undskylde for min uduelighed eller give slip og bare lade folk tænke hvad de vil… hvilket er hjerteskærende, fordi jeg altid søger gensidig forståelse. Det er svært at give slip. Det er uroligt at være misforstået. Jeg er overvældet. Jeg er fuld af skam. Jeg har en skammel i mit bad fordi jeg bliver udmattet af at stå op under bruseren. Jeg sover med tyngedyne og graviditetspude i 16-18 timer i døgnet. Min krop er lillebitte. Jeg gør mig så umage med at spise, men fejler hver dag. Jeg har ingen øjenbryn! Jeg prioriterer at gå ture med hund. Jeg prioriterer at forsge at finde ro i sådan som dagene går og sådan som mit liv er nu. Det er dét jeg bruger energi på. Drømmer sådan om en have. Så jeg ikke føler mig så beskuet og vurderet hele tiden. Med langt til naboer. Masser af natur. Føler mig så dårlig fordi jeg ikke kunne åbne døren og tage imod mad da hun bankede på, på et eller andet tidspunkt. Jeg ved ikke engang hvornår det skete, for hund gør af alle små uvante lyde. Det er jo så sød en gestus at komme med mad, altså. Fortryder at jeg ikke udbrød “ej hvor er det sødt af dig!” istedet for at sige “jeg har det svært og jeg sover meget, undskyld”. Men har ikke mere energi end den jeg bruger hver dag. Og får heller ikke mere energi fordi det er så svært for mig at fucking spise. Kan ikke spise fremmed mad heller. Altså. Og jeg aner jo ikke hvem der banker på og hvorfor! Jeg har haft en fucking stalker, det kan jeg jo heller ikke bare splurte ud midt i opgangen. “Nårh ej, jeg svarer hverken på opkald og dørbank, hvis det er uventet. Fordi jeg synes alt er fucking svært og skræmmende. Og fordi alle de traumer jeg engang havde fået lagt låg på, blev rippet op igen. Så jeg føler mig i fare”. ÅH jeg føler mig SÅ BESVÆRLIG OG UDUELIG OG ÆKEL. At ikke alle hensyn føles hensynsfulde, og det er så svært at forklare folk med gode intentioner. Føler mig som én jeg ikke kan stå ved. Gid jeg var rask. Gid jeg passede bedre ind. I verden. Der er virkelig en grund til at min kasket nærmest er groet fast om hovedet på mig. Bliver så dysreguleret i nærheden af andre. Fordi mit indre stadig går i panik. Og fordi jeg får dårlig samvittighed over ALTING. Hele min eksistens kan ende med at føles forkert på et splitsekund. Fordi jeg er så træt. Og fordi PTSD. Vil bare føle mig stabil og ikke skræmt.

[technotaarer]

Indre rod shit post

Lige siden jeg var 17-18 år og havde mit “glow up” har jeg synes det er virkelig svært, det med at folk vil en for udseendet. Nu er jeg 24 og jeg troede faktisk at det var et gammelt mønster jeg har brudt ud af, men så finder jeg mig selv i Indien, hvor jeg møder en lokal fyr jeg synes jeg connecter med på et sjæleligt niveau, og det føles mutual. Efter et par ugers overvejelser om om jeg vil give et stykke af mig selv til ham, og nogle dagdrømme om os der laver “love making” and not just fucking. Det er helligt for mig som voksen. Sådan at mikse energier være intime. Og hvad jeg troede ville være en sensuel oplevelse, ender bare med at han bare vil kneppe som var det er pornofilm. Jeg er skorpion så jeg elsker passion, og jeg er følsom, dyb og verbal. Så det gør mig faktisk frygteligt ked af det, når det skal være på den måde. Og sådan er det bare tit. Det er et mønster. Måske er det noget med de mænd jeg falder for? Det lyder seriøst så Pick me, men jeg er oprigtigt træt af mænds henvendelser, der bunder i seksuelle ting, og det er også mit indre mandehad jeg skal lære at pakke væk, og lade vær at vande for så gror det jo, i mig og omkring mig. Men altså har bare grædt hele dagen (det var i går) fordi at jeg føler når andre ikke respekterer og sætter pris på mig, så respektere jeg jo heller ikke mig selv. Fordi jeg finder mig i det. Og det er nok det største svigt jeg kender til. Når jeg svigter mig selv. Vi lå og stargazede forinden fordi det var nymåne, og så spurgte han mig, hvad jeg ikke kunne lide ved ham (lidt weird). Jeg valgte at sige ej okay jeg kan sige hvad jeg godt kan lide ved dig og sige noget jeg ikke er så glad for. Og så gav jeg ham jo ellers en længere dyb smøre med nogle personlighedstræk jeg har bidt mærke i ved ham, og han lysnede helt op. Så spurgte jeg ham tilbage, og han valgte så at sige mine øjne og så bare punktum. Så var jeg sådan “okay ikke mere?” Og så vælger manden at svare, noget i stil med mine former/krop. Jeg begyndte at græde. Meget og ukontrolleret, fordi han ikke nævnte andet end fysiske ting, og han var så forvirret. Jeg prøvede at forklare, og han prøvede at forstå. Der var en eller anden sitren jeg mærkede når vi ellers kyssede som døde der. Jeg troede det var ægte. At det var min sjæl. Og ikke min Vesselbo jeg har fået tildelt i dette liv på jorden, der gjorde at han brugte tid sammen med mig, og viste interesse for mig. Men dumme mig prøvede at finde den igen. Den der sitren - for det føltes så ægte. Han mindede mig om at han bare er dumdum, og at han sagde til mig F.eks. første dag vi mødtes at jeg havde en smuk sjæl. Og så valgte jeg at være sådan nå ja han er jo sød og værdsætter mig, han er bare dårlig til ord som den skytte han er. Fuck jeg hader mig selv lidt for det, men det jo også bare en lærestreg, jeg må tage til mig, og snart lærer af. Så går jeg ud og spiser morgenmad med mit hævede grædeansigt og nu kommer Pick me delen, men tjeneren som jeg har mødt et par gange nu, skriver sit nummer på regningen, og en mand der sidder et par borde fra mig, finder mig på vejen hjem og henvender sig til mig, og prøver at småflirte lidt. LAD MIG VÆRE. JEG VIL IKKE MERE DISTRATIONER OG SKUFFELSER. Og jeg gider bestemt ikke i dag henvendelser der bygger på mit udseende. Jeg er træt. Jeg er træt af at være min krop. Det også bare forstærkende. Når man gang bliver mødt af dette fokus, begynder jo også selv at vægte det, føle det betyder noget. Jeg havde et scooteruheld hvor jeg kørte ind i pigtråd med mit højre ben, for 2 uger siden. Og det ikke kønt. Overhovedet. Så bliver jeg super selvbevidst omkring det. Igen også fordi at det er alt folk og fremmede kommenterer på og jeg sådan det er ikke min fucking identitet kan vi snakke om noget andet. For et par år siden da jeg hormonel akne i en ret høj grad, kunne jeg nogle gange ikke få mig selv til at forlade mit værelse. Det er jeg heldigvis vokset fra, men det var faktisk virkelig slemt, og den dag i dag hvis jeg får en bums, ser jeg det som meget værre og fatalt end folk ser det som udefra

[etfortabtsind]

JEG ER EN FUCKING TABER OG JEG ER SÅ FUCKING TRÆT AF DET

jeg er en mand i mine 20’ere, som opfører sig som et barn. jeg er en voksen mand, som knapt kan rejse mig fra sengen, og som skal tage tilløb til at redde den når jeg endeligt får rejst mig. hvor sølle er jeg ikke lige, når jeg kan ikke rengøre min egen lejlighed. mine altaner har lignet lort siden nytår, men jeg lukker mine øjne når jeg går forbi. jeg kan ikke vælge den sunde løsning over den nemme løsning. jeg er syg i flere uger af gangen, minimum en gang om måneden, og det er så pinligt. jeg går 300 skridt om dagen i gennemsnit, og ikke i længere ruter end ud til min bruser. jeg vasker først mit tøj, når kurven er overfyldt, og jeg bruger det forkerte vaskemiddel hvis jeg ikke har mere af det rigtige tilbage. jeg bestiller wolt fra meny, på trods af det vitterligt tager 30 sekunder at gå derned. jeg spiser kun en gang om dagen, hvis det overhovedet sker - og ikke hvis jeg skal løfte en finger. jeg drikker for lidt vand, og jeg sover for dårligt. jeg svarer for langsomt, og jeg ignorerer alle indtil jeg er nødsaget til at afvise - også dem jeg elsker. jeg skjuler mine hemmeligheder, især de største. jeg er alt for clingy, og jeg er pisse irriterende. jeg kommer for sent til de enkelte aftaler, som jeg ikke kan aflyse, fordi jeg er tvunget til at komme. jeg sover over mit vækkeur, og jeg ignorerer dine opkald. jeg finder på dårlige undskyldninger, som egentligt slet ikke er sande. jeg glemmer at hilse, og jeg dræber stemningen. jeg glemmer at købe hvad du bad mig om, og jeg har ikke fået hentet dine pakker, selvom jeg kørte lige forbi. jeg køber din fødselsdagsgave på dagen, eller bruger undskyldningen at den ikke nåede frem hvis jeg har glemt det.

jeg tjener en fandens masse penge, som jeg på ingen måde har fortjent, og jeg udnytter andre folks motivation - for så at bruge dem på dumme ting. jeg tanker først min bil, når nødlampen blinker, for jeg orker simpelthen ikke at holde ind i 3 minutter. jeg vejer alt for meget, og jeg dyrker ikke motion. jeg har ingen muskler, og jeg bilder mig selv ind at min krop bare er anderledes og ikke er i stand til at have dem. jeg ryger for mange cigaretter, og bruger det som undskyldning for at være træt. jeg stirrer ud i luften og tænker om natten, men bilder folk ind at jeg knokler når de spørger hvorfor jeg ser så træt ud. jeg lyver for alt og alle, og jeg er ikke til at stole på. jeg lader mit vasketøj ligge lidt for længe i vaskemaskinen, fordi jeg er for fucking doven til at hænge det op. jeg udskyder min frisør-tid, jeg plukker ikke mine øjenbryn og jeg møder op til tandlægen på den forkerte dato. jeg betaler mig ud af de mindste problemer, og bestikker dig til at gøre dumme ting. jeg lover guld og grønne skove, og leverer ikke andet end skuffelser. jeg er altid forkert på den, og jeg tager altid fejl. jeg gemmer mig bag forskellige brugernavne, og bruger min skærm som et skjold. jeg spiller alt for smart, og jeg har intet at have det i. jeg udskyder vores middag, fordi jeg ikke kunne orke at støvsuge i dag. jeg er bange for at snakke, og jeg fejer alle spørgsmål væk med et kort og simpelt svar. jeg tør ikke møde dine venner, og jeg tør ikke at ringe til lægen. jeg ryster når jeg møder op, og du vil altid føle at jeg ikke bryder mig om dig. jeg skriver mine tanker og følelser ned, fordi jeg ikke tør snakke om dem. jeg ødelægger mit liv, og jeg lader det gå ud over dig.

nok er nok. jeg er træt af at være en taber. jeg er fucking færdig.

[femb0td111ary]

Kan du huske den gang for godt to år siden? Jeg var her på dit værelse og du havde hængt plakater op siden første gang. Jeg havde savnet dig meget selvom jeg kun havde kendt dig i 20 minutter for måake flere uger siden. Det var den dag de gik op for mig det skulle være os til verdens ende selvom jeg flere gange siden har været i tvivl eller ligefrem glemte eller undertrygt det.

Hopeless romanic

Vi var så unge og håbefulde, uvidne for alt der ville komme med og mod os. Unusual meme compilations på dit med mit hoved på din skulder og din arm om min talje. Det var virkelig nærvepirrende. Virkelig rart, alt for rart, men virkelig nærvepirrnde.

Teenage sex og cigaretter bagefter

Det var mit foreslag og du virkede til at synes det var sjovt, eller ihvertfald godt tænkt. Jeg forstod dig overhoved ik den gang, anede ik hvad du tænkte, men jeg var tryg og det var specielt for det er sjællent. Du faldt i søvn for mig. Jeg kan huske hvad der køtte på akærmen mens du lå med hovedet mod poden og jeg lå med hovedet på dit bryst. Jeg kunne ikke sove af kærlighed og forelskelse den nat. Jeg lå bare og holdt om dig og lyttede til breakcore mix efter breakcore mix. Det var rart og nervepirrende, spændende.

For anden gang I mit liv tog jeg 5c tilbage til hovedbanegården hvor jeg ringede til rolf og plabrede løs om den her vidunderlige dreng jeg havde mødt mens

Jeg var træt da jeg vågnede men jeg formåede alligevel at skrive dig en note. Jeg kan ikke huske hvad jeg skrev. Måske du stadig har den et sted. Jeg ved det ikke.

spillede om og om I mine skraldede høreretelefoner. Jeg kunne ikke andet end at kigge ud af vinduet på toget mod min lejlighed i roskilde, jeg svævede ud af ruden og ud på markene der formede billeder og os og vores fremtis på godt og ondt. Jeg vidste du var noget helt særligt, at vi er og bliver noget helt særligt.

På det seneste har jeg overhoved ikke været i tvivl om os to, selvom det gør så ondt at vores skuldre konstant gnider mod hinanden på anstrengt maner. Jeg elsker dig som jeg fandt ud af jeg gjorde den gang for to år siden.

Jeg tænker på dig Aske, jeg ser dig, jeg er din og jeg elsker dig for evigt og altid frem og tilbage i al evighed, i al evighed, for evigt for ever and ever and ever.

[litteraturhistorikeren]

Det lyner og tordner i Belgien. Jeg ligger i den lille sofa på mit lille kollegieværelse med vinduet på klem og lytter til regnen og tordenen udenfor. Jeg har været i Belgien i tre dage nu, i går var jeg på bar med en belgisk fyr, har haft en rolig tømmermændsdag. Mit værelse er så hyggeligt, pigen, jeg lejer det af, har indrettet det så fint; meget lyserødt, meget Hello Kitty. De første par dage i Belgien har været gode, jeg er stadig ved at komme mig ovenpå rejsen, er lidt ekstra træt. Sover meget og længe. Vil udforske byen på en stille og rolig måde, introugen går først i gang d. 16., så jeg har god tid

[febrilsktype]

Jeg er allerede træt af julen, og det er ikke engang jul endnu. Er så træt af alt den stress og jag der er omkring det her tidspunkt, er træt af at have en konto i minus, træt af menneskerne jeg føler mig tvinget til at se og være sammen med, træt af at skulle have en hverdag til at hænge sammen med en baby, oven i al det her, træt af at være den der skal have styr på alt.. træt, træt, træt. Vil bare gerne være hjemme alene med min egen lille familie, har ikke overskud til meget andet

[maelkogvildeblomster]

Jeg har fået juleferie i dag. Så motherfucking tiltrængt. Var ved at falde i søvn midt i undervisningen.. Jeg har fejret ferien med en vidunderlig lur foran Friends, en frysepizza og en pose chips, og nu er jeg SÅ MÆT, at jeg ikke kan være i min krop? Seriøst, føles lidt som et af mine anfald.. Men jeg spiser ikke mere fra nu af, og det er et meget sundt tegn.

Er så træt. Jeg ER SÅ TRÆT. Vil sove i en uge? Men skal tjene penge ved at lave negle på min mormor i morgen, og det er jeg nødt til, ellers har jeg ikke råd til byen på lørdag. Kan IK gå glip af min årlige bytur med min kammerat. Kan sove efter jul måske

[blondinehjerne]

Jeg er enogtyve. Jeg swiper til højre, dog mest til venstre. Jeg skriver med en fyr fra Skotland. Hvor ville det hele være nemmere hvis han i det mindste boede i Århus. Jeg vil oprigtigt have en kæreste, men jeg er til grin når jeg ytre det. Nogle gange kan det næsten føles forkert bare ville elskes. Mine veninder forstår det.jeg tænker tit på hvordan en fyr får svært ved at behandle mig bedre end min bedste veninde. Hun sendte mig blomster og gav mig en tur i spa til min fødselsdag. Hun lytter til mig, selv når hun er træt af at høre på mig. Jeg er enogtyve og jeg bliver nok aldrig meget pænere end jeg er nu, så jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke bare kan nyde det. Jeg bliver heller aldrig yngre. Man kan kun blive ældre. Hvor er skræmmende, at blive voksen, at blive gammel. Men lige nu er jeg enogtyve, jeg ER enogtyve, jeg er endnu ikke nogens kæreste eller mor. Jeg skal nyde at jeg bare er mig og jeg bare er enogtyve

[greaseonmymouth]

Så blev jeg færdig med bogen. Igen synes jeg at filmen gjorde det bedre - plottet blev strammet op og den måde karaktererne blev samlet (Torsten og Ulrik samlet i én, mens Kristian og Kåre blev undladt helt) fungerede virkeligt godt på skærmen, det havde været et rodet persongalleri at have med at gøre. Generelt synes jeg at stemningen i filmen var mere positiv (især i forhold til Kimmie) hvor her havde jeg meget svært ved at finde ud hvad jeg syntes der skulle ske med de her kostskolemennesker fordi de blev nærmest fremstillet som karikaturer.

Men hovedårsagen til at jeg ikke rigtig bryder mig om bogen er at fortællerstemmen er så rodet. Jeg blev bare træt af alle de spydige kommentarer om andre folk og samfundet og hvad ved jeg, det får bog!Carl til at virke så usympatisk at jeg ikke engang får lyst til at holde med ham. Der er en ubalance - han har sympatiske sider, men de kommer sjældent frem, så for det meste er han bare et røvhul. Ufatteligt egentlig at film!Carl, hvis tanker vi jo ikke rigtigt får at høre og som også er et røvhul, alligevel er langt mere sympatisk fordi han er mere afbalanceret i sin afbildning.

det er januar, det er et år siden min kvinden i buret læseblog, og jeg har lånt fasandræberne via e-reolen. så nu er det tid til: fasandræberne læseblog

det jeg var mest spændt på som det første er hvor lang tid jeg skulle vente før fisse-Carl dukkede op igen. svaret er: et par sider inde i kapitel 3, som er i øvrigt første gang Carl dukker op i bogen da de foregående kapitler er flashbacks og lign. vedrørende sagen. så virkelig ikke længe.

"Sagen var gammel. Rigtigt gammel. Fra 1987 for at være eksakt. Det år, han og en kammerat havde taget toget over til karnevallet i København. Der havde han lært at danse samba af en rødhåret pige, som slet ikke kunne få rytmerne ud af lænderne, hvilket var ret så himmelsk, da de sluttede natten af på et tæppe bag en busk i Kongens Have. Et par og tyve år havde han været, og aldrig havde han været så lidt jomfru som efter den tur.

En god sommer, 1987. Den sommer, han blev overført fra Vejle til Antonigade Politistation."

okay, 1) jeg vælger at læse det her som at Carl var jomfru indtil da, bare fordi jeg synes det er virkelig morsomt hvis han ikke kunne få et knald før. ikke at det undrer mig

2) han var 'et par og tyve år' så lad os sige 22, og var blevet overført fra Vejle til Antonigade - så hvornår fanden tog han sin politiuddannelse? man skal være 21 for at kunne starte? uddannelsen tager 3 år? han kunne da ikke være betjent allerede på det tidspunkt???

Kapitel 3 starter i øvrigt med det her:

"Assads vitalt smuttende og velpolerede brune øjne"

hvad fanden betyder det ???

men noget andet jeg også lagde mærke til - i kapitel 1, hvor vi følger Kimmie, siger hun på et tidspunkt 'det var på tide at skifte ham' og stjæler så en rejsekuffert fra en velklædt kvinde og det er helt tydeligt at det har hun gjort før, og har en hel strategi for hvordan og hvorledes hun skal bære sig ad.

noget ved Fasandræberne filmen der altid har irriteret mig er når Kimmie efter sin tur i badeanstalten laver en fuldstændig makeover på sig selv som om hun er en eller anden pro til at lige pludselig at spille en rolle - efter tyve år på gaden med psykoser og dårlig hud og hvad ved jeg - det får mig til at tænke på bogen Mænd der hader kvinder hver gang jeg genser filmen og hvor meget jeg fucking hadede (alt ved den bog men især) scenen hvor Lisbet Salander tager til Schweiz og spiller skuespil i alle bankerne helt glamorøst som om at det kan hun bare uden videre. ingen som helst referencer til at det var en evne hun besad før hun gjorde det. I Fasandræberne bogen er der så en forklaring: Kimmie har gjort det før! mange gange! det kom desværre bare ikke frem i filmen.

[pastelfarvet]

Er så udkørt og har så svært ved at tage mig til praktiske opgaver når jeg er alene, har ikke været afsted til reel undervisning længe, men i dag må jeg gøre forsøget. Overvejer om jeg skal tale med min læge om det til medicintjek som jeg lige har fået udskudt pga sygdom, 3. december føles bare så langt væk. Er forholdsvis træt af at tage den medicin og dosis jeg har taget de sidste 3 år fordi det er så svært for mig, alligevel overvejer jeg om en lav dosis antidepressiver oveni kunne være the way to go. I morgen skal jeg til tandlæge for første gang i meget lang tid, først udskød jeg det pga manglende overskud, senere pga overgrebet, men i sidste uge blev jeg endelig grebet af modet til at ringe til den tandlæge jeg har fundet for længe siden. Jeg magter det virkelig ikke. Jeg ved godt allerede at december bliver et helvede pga årsdag for overgrebet og ham der har begået dets fødselsdag, efterfulgt af to dødsdage for folk jeg elsker mellem jul og nytår.

[soelvfisk]

Mandag skulle jeg have været på hospitalet og få taget blodprøver og målt EKG igen. Jeg var så stresset over at skulle afsted at jeg var vågen hele natten for ikke at glemme det. Det endte med at jeg faldt i søvn 20 minutter inden min aftale og aldrig kom ud af døren.

I går var jeg til forlænget evalueringssamtale ved min læge. Og i dag skal jeg til psykiater igen. Har ikke taget på. Og jeg er SÅ TRÆT af at føle mig så meget som et sygt menneske. Som om min identitet er blevet bare at være udmattet patient. Voldsudsat og traumatiseret og underernæret. Alle mine kompetencer er ligesom forduftet. Skal bestille ny tid til blodprøve og EKG.

Har et ar i hånden fra da jeg var ung og forelsket. Min største kærlighed og jeg ville klatre ind i zoologisk have efter lukketid. Det var så dum og så fantastisk en plan. Han løftede mig op ad en stål-dør i mørket og jeg satte min fod på håndtaget og greb fat henover hegnet, uden at opdage at hegnet var fyldt med pigge. Og da han gav slip på mig, knækkede håndtaget under mig og jeg fik en pig lige op i midten af hånden. Så meget kaos på få sekunder. Han hjalp mig ned og trøstede mig. Vi blev enige om at vi ikke skulle i zoologisk have alligevel, hah. Sødt. Som om det nogensinde var en mulighed. Der gik betændelse i såret og jeg havde lige set en dokumentar om kødædende baktierier, så jeg var fuldkomment panisk. Så fik jeg hånden bundet ind i en kæmpe klump. Og nu er der kun en lille prik i min håndflade. Aer for den og tænker på ham. Vil meget hellere være patient på den måde. Vil hellere have sygdomsangst uden at være ægte syg. Savner som jeg var. Håber jeg kan lære at holde af sådan som jeg er. Synes det er svært.

[oestvind]

Jeg har en sygdom der gør at det næsten er umuligt for mig at få børn og uanset hvor meget jeg siger til mig selv “jeg er ikke sikker på jeg overhovedet vil have dem” så ved jeg at inderste inde så vil jeg faktisk gerne. Jeg er dog bange for at jeg ikke kan være en god nok forældre eller at jeg bliver sådan en træt irretabel forælder som visser af sit barn. Jeg er også bange for at hvis jeg ikke kan få et barn selv at det ikke er muligt for mig at adoptere pga. min psykiske straffeattest. Jeg ville gerne kunne være lidt chill omkring at få børn men jeg er også i den alder hvor en som mig har størst chance for at blive gravid og det er lidt syret.

[yourecutewhenyoudontsmile]

Der er simpelthen for meget i mine lommer

De er lorte tunge

Hvis de nu bare kunne være tomme

Havde jeg ikke gået og været så træt af det

Tænker på at løfte

Hvis jeg nu bare begyndte at løfte

Så var de måske ikke så tunge

[ditte-i-brisbane]

Besøg af mor og Høgni

Så er mit semester her i Brisbane officielt overstået, og jeg har nu sommer/vinterferie. Jeg tror jeg er bestået alle mine eksamener, men det får jeg først endeligt af vide d 29 november, så jeg vil opdatere der ;)

Direkte efter min sidste eksamen d 15 november stod den på tur med mor og Høgni. Vi kørte om aftenen til Hervey Bay ca. 4 timer nord for Brisbane, hvor vi skulle sove. Dagen efter skulle vi nemlig have et lille propelfly til Lady Elliot Island, en koral ø i det sydligste af the Great Barrier Reef. Her havde vi en overnatning, så tiden blev virkelig udnyttet. Vi fik alle sammen snorklet en hel del, og det var så fantastisk. Revet var lige ved stranden, så man kunne gå bare ud i det. Vi fik set skildpadder, masser af fisk, koraler, søstjerner, kæmpemuslinger og jeg fik også set en blæksprutte. Det var sådan en fed oplevelse, og øen er skrevet bag øret, hvis jeg kommer til Australien igen. Kunne meget godt tænke mig at komme tilbage med Mikkel under armen <3

Efter den skønne tur på Lady Elliot kom vi tilbage til Hervey Bay og sov endnu en nat. Dagen efter skulle vi nemlig besøge K'Gari (Fraser Island). Dette er den største sandø i hele verden, og den var ret spektakulær. Her blev vi kørt rundt i en 4WD af en guid, som viste os lidt af, hvad øen har at byde på. Der var ferskvandssøer, sandklitter, skibsvrag og en masse søde dingoer. Det var så fedt endelig at få set en dingo, da jeg har gået og tænkt på det dyr så længe. Virkelig virkelig dejlig dag.

Dagen efter kørte vi fra kysten og ind i landet. Her skulle vi bruge to overnatninger i Bunya Mountains. Vejret var lidt tåget og det regnede, så Høgni fandt en hytte, hvor vi kunne overnatte. Det var så hyggeligt. Vi fik gået ture og blev ret våde, det regner altså også i the Sunshine State, men vi kunne tørre tøjet ved pejsen. Det var også virkelig rart bare at få slappet lidt af i hytten og nyde ferien. Her fik vi også set os helt trætte i Wallabies, små kænguruer, Cockatoos og Rosellaer. Dette er altså en side af Queenslands natur, man ikke lige umiddelbart tænker på, men det er noget jeg nyder virkelig meget.

Da vi alligevel var blevet lidt træt af regnvejr og tåge, kørte vi tilbage til kysten og brugte en overnatning på North Stradbroke Island, også kaldet Straddie. Her har jeg været før, men jeg synes altså det var så fantastisk, at jeg måtte have mor og Høgni med her ud. Da vejret så lidt bedre ud, brugte vi natten i telt. Vi fik igen gået lidt ture og set en masse dyr og planter. Her så vi endnu flere Wallabies, store kænguruer, flere fugle også fik mor også spottet en skildpadde fra klippekanten. Høgni fik lavet mad på trangia, som smagte virkelig godt, og vi faldt i søvn til havets bølger og fuglekvidder. Næste dag gik vi langs stranden, hvor vi kiggede efter muslingeskaller og andre ting der var strandet i sandet. Vi kørte hjem lidt efter middag, hvor jeg blev sat af derhjemme og kunne gå i bad og pakke ud.

Dagen efter var det min fødselsdag, hvor jeg fik købt et løbeur, Garmin Forerunner 265S, og kigget lidt efter regnbukser. Kl 15 mødtes jeg med min mor og Høgni på Queensland museum, hvor vi kiggede på de mange forskellige udstillinger. Især en udstilling med nogle af Queenslands mange dyrearter var fed, da vi kunne gå rundt og pege på de mange dyr vi havde set på vores rejse. Efter museumsbesøg gik vi til en Vietnamesisk restaurant kaldet District 1, hvor vi spiste aftensmad. Det var virkelig lækkert, og da ingen af os har fået Vietnamesisk før, var det en meget fed oplevelse.

Dagen efter var sidste dag min mor og Høgni var i Brisbane, men da de først skulle være i lufthavnen kl 17, brugte vi formiddagen på at tage til Toohey forest og lede efter koalaer. Desværre så vi ingen koalaer, men vi fik gået os en dejlig tur, og kigget på rigtig mange trætoppe. Det kan også noget.

Nu har jeg ca. en uge inden jeg begynder roadtrip med Chiara og Brita ned langs kysten, så jeg bruger tiden på planlægning. Jeg skal både planlægge roadtrip i Australien og roadtrip gennem New Zealand. Det er virkelig fedt at undersøge, hvad jeg kan se og opleve her på den anden side af jorden :)